Føtex Middelfart

Tilbage


Butikker

Gennem flere år har en butik ikke bare været et sted, hvor varer udstilles og sælges, men i ligeså høj grad et rum, hvor kunden har kunnet få sig en total-oplevelse. Den moderne butik eller forretning er således i lige så høj grad gået hen og blevet noget for øjnene. I dag knytter der sig også megen eksakt viden om butikken som salgssted. En faktor som kundetrafik og tilrettelæggelse af ganglinier og eksponeringsarealer har fået vital betydning for salget – i samspil med de øvrige indretningsforhold. Alt i alt spiller flere forhold ind i butiksindretningen. Forhold som vi også forholder os til. Uanset om der er tale om et nybyggeri eller en renovering.

Korrekt valg af gulve til butikker kræver særlig omtanke. Gulvløsningen skal kunne holde til stor daglig belastning, rengøringen skal være nem og økonomisk. Gulvet skal måske tilrettelægges i korridorer og styre kundestrømmen fra varegruppe til varegruppe. Det sker også, at vi møder særlige krav til lyddæmpning og akustik. Således spiller gulve i butikker en væsentlig rolle; både designmæssigt og praktisk.

Derfor er mange af løsningerne i dette afsnit resultater af et tæt samarbejde mellem både rådgiver, bygherre og gulventreprenør, hvor de involverede parter med hver deres synspunkter, ønsker eller forslag, har udviklet den rigtige løsning, der ikke sjældent også tager hensyn til konceptuelle retningslinier i en butikskæde, f.eks. totaldesign, praktik, vedligehold, og økonomi.